Nabohjælp

Bestyrelsen har efter anmodning valgt at indkøbe og opsætte skilte vedr. Nabohjælp ved indkørslen til Mellemager – Hallingager – Grøftager og Dalager.

Bestyrelsen opfordrer på det kraftigste ALLE medlemmer til at bakke op om aktion Nabohjælp.
Tilmelding sker på http://www.nabohjælp.dk/ eller tlf. nr. 45 15 36 58

DET er så LIDT der skal TIL

Med Nabohjælp hjælper du og dine naboer hinanden med at holde øje med hus og lejlighed, bl.a. i ferierne. Det er kedeligt for tyven, men rigtig rart for jer. Erfaringer viser nemlig, at du med Nabohjælp kan undgå op til hvert 4. indbrud.
Og så er det gratis at være med.

Du vælger selv dine Nabohjælpere.
Det er ikke altid dem, der bor lige ved siden af, du taler mest med. Derfor vælger og inviterer du selv dem, som du vil nabohjælpe med.

Du vælger også selv, om du vil modtage beskeder fra dit nærområde, hvis nogen har haft indbrud eller oplever mistænkelig adfærd.

DET ER NEMT AT FÅ NABOHJÆLP

I nabohjælpsstartpakken ligger klistermærker til din hoveddør og postkasse. I pakken er også nogle postkort, som du kan bruge til at invitere naboer med i dit netværk.

http://www.nabohjælp.dk/materialer/

NABOHJÆLP ER VÆRD AT SKILTE MED

Jo flere vi er, jo bedre virker Nabohjælp